Klassen på Arthur's Seat

Klassen på Arthur's Seat

Forskellen på det skotske og det britiske parlament

Det skotske parlament blev færdigbygget i 1999. Med udførelsen af parlamentet blev en akt gennemført, et samarbejde mellem skotske og engelske politikere. Dette sikrede skotterne en magt til at arbejde med indenrigsproblemstillinger udenom resten af UK. Nedenfor er emnerne som Skotland, (Holyrood - parlamentet) har magten til at arbejde med contra emnerne, hvor UK (westminister - parlamentet) har magten til at arbejde med. Denne adskillelse gælder således kun i Skotland, og den omhandler kun, hvordan magtbalancen er i Skotland, med nogle bestemmelser over Skotland fra britisk side. Emnerne er indført i punkter og er illustreret nedenfor:

Holyroods beføjelsesemner:
  • Sundhed
  • Uddannelse
  • Justits
  • Politi og brandvæsen
  • Boligbyggeri
  • Kommunalbestyrelse
  • Miljø
  • Sport og kunst
  • Socialt arbejde
  • Landbrug
  • Transport
Westminsters beføjelsesemner:
  • Skatter og afgifter
  • Social understøttelse
  • Forsvar
  • Udenrigspolitik
  • Beskæftigelse
  • Broadcasting
  • Handel og industri
  • Energi
  • Brugerrettigheder
  • Datasikring
  • Forfatningen

Skrevet af Thomas og Mohamed

Haggis - Skotlands nationalret

Vi har undersøgt nærmere om Skotlands nationalret, Haggis, der kan spores helt tilbage til år 1430. En frygtindgydende, afskyvækkende og mundlammende ret, der serveres med mos af kartofler og majroer, samt whiskysovs. En barbarisk ret af indvolde i mavesæk. En ret, kun heltemodige mundskænke vil indtage. Videoen viser to kritiske heloter på vej til deres livs øjenåbner. Langs Skotlands dystre gader byder alle restauranter ind til en omgang Haggis. ”Will they survive?”

Opskrift hentet fra Alletiders Kogebog
Hjerte, lever og lunger fra et får
2 mellemstore løg
1 tsk. salt
0.5 tsk. peber
1 tsk. muskatnød
0.5 tsk. muskatblomme
2.5 dl. mellemfint havremel
7.5 dl. finthakket nyrefedt
2.5 dl. oksebouillon
1 fåremave

”Indvoldene afpudses for fedt og sener, eventuelle luftrør kasseres.
Læg dem i en stor gryde og dæk dem med koldt vand.
Vandet bringes i kog – og varmen dæmpes.
Lad indvoldene stå og simre i 1 time ved svag varme. 

Herefter tages indvoldene op af gryden, afdryppes og afkøles.


Indvoldene hakkes fint og røres godt sammen med løg, salt, peber, muskatnød, muskatblomme, havremel, nyrefedt og bouillon.


Farsen fyldes i fåremaven – pres alt luft ud af fåremaven og farsen.
Del den i to halvdele og bind enderne omhyggeligt til med snor.
Farsen skal kunne udvide sig under kogningen, idet fåremaven ellers vil briste. Maverne lægges i en gryde og dækkes med koldt vand, som langsomt bringes i kog. Varmen dæmpes herefter, så vandet kun simrer.
Det må ikke koge kraftigt, da maven så kan briste.
Lad retten småkoge i ca. 3 timer.


Fjern fåremaven – og server Haggis varm sammen med kartoffelmos. 



Tips:

 Under kogningen kan der eventuelt prikkes små huller med en spids kniv i fåremaven – dette kan forhindre at maven springer under kogning.”


Skrevet af Alma, Johanne og Christina

Blå sirener

Vi havde overstået en lang og vellykket cykeltur, og mange af os var nu på værelserne og var i færd med at gøre os færdige til fællesspisning på restauranten Howies. Andre hyggede sig i baren, mens nogle skulle nå de sidste indkøb. På værelse 112 var der ved at være en halv time til afgang mod restauranten.  Jeg selv var i gang med at glatte mit hår - da brandalarmen på værelset begynder at ”hyle” - vi kigger alle sammen på hinanden. Jeg spørger de andre ”er det er mit hår, der lugter brændt?”. De andre kigger på hinanden og griner fjoget, mens de ryster på hovedet.  En anden fra værelset fortæller, at hver onsdag kl. 10, er der brandøvelse på hotellet. Vi kigger alle på hinanden og bliver enige om, at det hverken er onsdag og klokken ikke er 10, og en stram mine indtræffer hos de fleste af os.

Nogle af os stormer mod døren og ganske rigtigt, det er ikke kun på vores værelse, at brandalarmen er gået i gang. Længere nede ad gangen ser vi andre, løbe ud fra deres værelser på vej mod udgangen. En panik melder sig hos værelse 112. Flere af os kommanderer ”vi skal ud nu”, ”husk jeres vigtigste ting”, ”husk jeres pas” og ”nu skal vi altså ud”. I løbet af få minutter er alle 8 piger fra værelse 112, i et tøffende tempo, på vej mod udgangen, uvidende om, hvad der egentligt sker.

Vi løb ned til den nærmeste udgang, som var gennem udgangen til baren. Her gik det op for os, at alle var blevet ”evakueret” udenfor. Stemningen var meget anspændt, og en bred uvidenhed om, hvad der egentligt skete, var tydelig. Lyden af sirener kom tættere og tættere på. Vi blev alle nu navigeret ud mod fronten af hotellet.Tre brandbiler gjorde deres indtog, og stedet var nu fyldt med brandmænd og oplyst af blinkende blå lys. Andre, som stod i badet, da alarmen gik, stod nu foran hotellet i badekåber, barfodet. Mens andre kun nåede at få viklet et håndklæde omkring dem. I løbet af blot få minutter fik vi nu bekræftet, at det var på 4.etage, der var brand, hvilket betød, at det var 3 etager over vores værelse. Nogle udbrød ”det er der, 2.w bor”. Nogle fik i farten ringet til 2.w, som på daværende tidspunkt var ude at spise. 

Efter omtrent en halv time, hvor vi alle har stået udenfor, udvidende om, hvorvidt dette var alvorligt eller ikke, trak brandmændene sig ud fra hotellet, og blev vi lukket ind. Det viste sig at være en føntørrer, der havde siddet i en adapter, som havde antændt en mindre brand på hotellet. Det viste sig også, at det ikke var på 2.w’s etage, men heldigvis bare på tyskernes eller hollænderes etage.

Skrevet af Kamilla


Selvom der er brand, så er Arne altid klar på en "selfie"


Andre var ikke lige så begejstrede som Arne..