At rejse er at leve

”At rejse er at leve”, var en af H.C. Andersens livsfilosofier for 100 år tilbage. Hans rejser rundt i Europa var præget af datidens begrænsninger for udrejse, men ikke desto mindre var det essentielt for ham at opleve kulturen i andre lande.

Efter vores hjemkomst fra Skotland, var første opgave at skrive et essay omkring netop ovenstående citat. Det har naturligvis ført til nogle tanker og refleksioner, ikke bare omkring vores egen tur, men også omkring selve oplevelsen ved at rejse. 

Jonas Porsgaard 2.b:
" Man føler sig meget mere i live, når man kommer ud af den vante rutine og har en helt anden hverdag end man plejer, hvor alting er nyt og spændende. Man bliver træt på en helt ny måde"

Sebastian Lüdeking 2.b:
"Ja, at rejse er uden tvivl at leve, men at møde nye mennesker er for mig en stor del af det"

Sofie Pedersen 2.b:
"At udforske verdenen og opleve andre kulturer er for mig en del af min personlige udvikling. Oplevelserne, som rejserne munder ud i, er med til at danne mit syn på tilværelsen. Jeg føler, de udvider mit perspektiv på en måde, jeg ikke vil være foruden"

Jon Óttarsson 2.b:
"Rejsen er ikke blot den fysiske tilstedeværelse i et andet land, men også når man åbner op for noget nyt, noget ukendt, noget der vil ændre en. Det er derfor vigtigt altid at rejse, for dem der ikke rejser, lever ikke"

Mathilde Rahr 2.b:
"Når vi rejser, så nyder vi. Og herved lever vi også. Derfor er det at rejse så specielt"

Frederikke Palmu 2.b:
"Personligt føler jeg mig allermest i live, når jeg oplever nye kulturer, andre menneskesyn og andre stemninger og atmosfærer end de velkendte. Der bliver skabt en stor fascination til det ukendte sted, og jeg føler sjældent, jeg når at blive færdig inden returrejsen indtræffer. Sådan har jeg altid haft det"

Skrevet af Mathilde og Sofie

Skotsk beklædning

Den traditionelle beklædning indenfor Skotland er en kilt, ydermere tilhører kilten et sæt tøj, som bliver kaldt "Highland dress". Highland dress er kendetegnet ved dets ternede udseende. Highland dress består af den ternede kilt, en ghillieskjorte, sokker, en sporran, en sgian dubh og et par ghillies.

Kilten: er skotskternet og lavet af et stort stykke uld, længden af uldstoffet varierer og kan være helt op til syv meter. Foran er kilten helt glat og med to lag, mens er kilten foldet bagtil. Kilten spændes om livet med læderstropper, to i højre side og en i venstre side.

Bælte: er et tykt og bredt læderbælte, som er holdt sammen vha. et bæltespænde af metal. Bæltet har et symbol på sig.

Sporranen: til kilten hører en lille læderpung kaldet sporran til. Sporranen er meget vigtig, da der ikke er nogen lommer i kilten til at have ting i.

Sokkerne: som også hører til, er meget lange og når derfor op til knæene. Sokkerne er typisk cremefarvet og holdt op af små bånd med flag. Farven på disse flag er typisk samme ternede farve som kilten, eller bare en enkelt farve som passer til en af kiltens grundfarver.

Ghillie-skjorten: har eksisteret længere end kilten, første dokumentation af kilten var i 1575. Skjorten er almindeligvis set inden for dans, da dens stof og form nemt lader luften komme igennem den.

Ghillies: er et par sorte sko som har tykke skosåle og lange snørebånd. Skoene er lavet, så de er hurtigere til at tørre i det skotske vejr. Snørebåndene bliver bundet rundt om anklerne og sikrer, at de ikke ryger af, når man går i mudder.

Sgian dubh: er en lille kniv, som typisk sidder i højre sok, dog kan den selvfølgelig sættes i venstre sok, hvis personen er venstrehåndet. Tidligere havde kniven større betydning end pynt, da man brugte den i sine dagligdagsting, dog fungerer den nu kun som dekoration.

Skrevet af Martin

Highland dress, uden sporran og sgian dubh.

Moderne skotsk beklædning

Beklædningen i datidens Skotland

Det Skotske Parlament

I 1999 oprettede det britiske parlament et skotsk parlament. (og det blev færdiggjort i 2004) Parlamentet blev til på grund af en folkeafstemning i Skotland. Med parlamentets gennemførsel blev der i 1999 lavet en akt, som gjorde skotterne fik beføjelser til at lave egne love og arbejde med en række af problemstillingerne i landet. Parlamentet som blev bygget i perioden 1997 til 1999 ser udefra ud som et moderne kunstmuseum. 

Selve parlamentet som bygningsværk forestiller (set oppefra) et træ. Træet er et symbol på de skotske værdier og sammenhængskraften i Skotland. Yderligere illustrerer det naturen, som er kernen i skotsk selvforståelse og derved er af enorm betydning. Mesterværket, lavet af Enric Miralles er inddelt i flere bygninger, og som man passerer bygningerne vil man ligge mærke til den abstrakte kunst som både gulvet, loftet og indretningen er indhyllet i. Symbolikken som ligger i den abstrakte kunst er anvendt på en moderne måde, for både at indramme de skotske værdier, samt for at vise en repræsentation som evident for enhver skotter. Ved kernen af parlamentet, i det trafikerede område, er der benyttet materialer fra forskellige dele af Skotland. Materialerne bliver benyttet som en repræsentation af de forskellige dele i selve Skotland. Materialer fra både højlandet og lavlandet er derfor nyttigt anvendt. Hvis vi herfra kigger op, vil vi se på intet mindre end et vidunder af et loft. Et loft som er uden lige. Mange har prøvet at lave deres egen fortolkning af loftet og følgende bud er givet:

• Bunden af et skib som skal illustrere det naturlige i Skotland samt være en repræsentation af en vigtig del af befolkning: fiskere og rejsende.
• Blade fra et træ som skal illustrere den vilde og barske natur som Skotland er blevet bygget af, som har dannet skotterne og gjort dem til det folkefærd de er i dag.
• Fra børnenes opfindsomme side ligner det til tider et øje. Årsagen bag ligger i børnenes højder - når de kigger op på de voksne vil de voksnes øjne ligne en trapez formet figur, ligesom loftet.

Skrevet af Thomas og Mohamed

Det skotske parlament set udefra.

Loftet, udefra ses som blade, indefra som bunden på et skib.

Inskriptioner på facaden af parlamentet.

Arthur's Seat

Tre af Skotlands mest fremtrædende kendetegn er deres kilter, sækkepiber og deres meget iøjnefaldende og frodige natur. Allerede under den korte bustur fra lufthavnen til hotellet blev vi hurtigt klar over, hvorfor specielt deres natur er så omtalt. Rundt om hele Skotlands midtpunkt, deres hovedstad Edinburgh, snor bjergtoppe sig side om side. 

Hurtigt fanger blikket den højeste bjergtop, nemlig Arthur's Seat, der efter sigende forestiller en løve, der ligger på alle fire. Arthur's Seat har tidligere været en aktiv vulkan, men er nu i dvale. Halvvejs igennem studietursugen gik turen til Arthur's Seat. Det viste sig, at vi alle sammen ud fra bjergets fredfyldte ydre, havde undervurderet turens alvor en smule og vores dårlige kondition blev for alvor sat på prøve. 

På toppen var der en helt fantastisk udsigt, hvor man kunne se byen Edinburgh fra alle vinkler. En hård, men også spændende og flot oplevelse, som alle der rejser til Edinburgh burde give sig ud på, og hvis man har vejret med sig som vi havde, så er det et kæmpe plus! 

Skrevet af Kamilla og Betina 

På vej mod Arthurs Seat

Dejligt solskin og på vej mod toppen

Søren der får en velfortjent cola, efter den hårde vandring til toppen.
Imens er nogle elever blevet sat til at stå i baggrunden på toppen af en meget ydreliggende sten

Hellere cykelhjelm end kørestol

Torsdag var en kamp mod ens eget nervesystem. Det stod nemlig på cykeltur rundt i Edinburgh. Først fik vi nogle cykler af en rar mand. I starten ville de fleste ikke have cykelhjelm på, men det endte med at Søren Bastholm sagde: ”Det kan godt være I ser dumme ud med cykelhjelm, men I vil se dummere ud savlende i en kørestol”, med dette argument fik Søren både appelleret til logos og patos, hvilket ifølge Aristoteles er den bedste måde at argumentere på. NÅ! Men så gik cykelturen ellers i gang. Vi delte os i to hold, dem der mente de var gode til at cykle, og dem der mente de ikke var så gode, og så cyklede vi afsted. Edinburgh er fyldt med veje og bakker der går op og ned, så det prægede en stor del af vores cykeltur! Noget andet der prægede den, var, at vi nu skulle til at vænne os til at køre i venstre side af vejen i stedet for højre side! Det var nogle gange lige ved at gå galt, men vi klarede det – med et par cykelstyrt fra Arne og Sebastian. Vi oplevede Edinburghs hektiske gadeliv på cykel, og vi oplevede Edinburghs smukke natur, dets smukke bjerge og kysten der larmede med bølger fra det urolige hav. Vi gjorde ophold på en indisk restaurant, hvor vi spiste alt hvad vi kunne af bufféen. DET VAR LÆKKERT! De havde alt det mad man kunne ønske sig, og de havde endda også så meget dessert man kunne spise! Nå men tiden gik altså også i Edinburgh – (tiden eksisterer ikke, kun bevægelsen), så vi skulle afsted igen. Vi havde frygtet regnen hele dagen, og da vi kom udenfor, var den ankommet. Det klarede heldigvis hurtigt op, men på cykelturen hjem blev der sprøjtet med vand da vi kørte gennem vandpytter, og de fleste af os blev mudret til. Alt i alt en oplevelsesrig dag, med fart på, god mad og mudder.

Skrevet af Lasse

Maden fra buffeten

2.b's mindre hurtige cykelhold

Slåskamp på stranden i pausen

Turen til Edinburgh og hjemkomsten

Turen til Skotland (Edinburgh) startede med, at vi skulle til København med toget og overnatte der en enkelt nat, og mødes i lufthavnen tidligt morgenen efter. Selvom det var tidligt, var alle spændte på at komme af sted til Edinburgh. Vi havde lavet et program i København indtil kl. 16, hvor vi efter en lang togtur skulle ind på Tøjhusmuseet, hvor der var en udstilling om Afghanistan og de udsendte danske soldater. Det var utroligt spændende og rigtig fedt, at det virkede så ægte, da vi kunne høre udtalelser fra soldater, og der var klip fra afghanere som bor dernede, som fortalte om deres hverdag og hvordan de tog bombernes lyde og al den uro som en efterhånden ret triviel ting.
Da vi igen mødtes i lufthavnen, skulle vi checke in. Vi skulle flyve i ca. to timer, hvilket var dejligt, da det ikke var så langt. Efter de to timer, var vi så i Skotland og skulle videre med bussen til hotellet. Vi blev sat af og skulle op af den hårdeste bakke med alt vores bagage, så da vi var ankommet til hotellet, var vi alle godt trætte, men dog friske igen til dagens program, efter at vi fik slappet af.

Turen hjemad til Danmark, var det samme forløb som på vej til Skotland. Vi spiste vores morgenmad, og skulle med bussen til lufthavnen, checke in og så videre med flyveren i to timer. Det var dog lidt hårdere hjemad. Da vi var ankommet til lufthavnen i Danmark fik vi at vide, at vores tog var fem minutter forsinket og endte så derefter med at blive aflyst. Vi blev derfor nødt til at tage et andet tog, hvor vi kom til at sidde på first class og fik en ordentlig omgang skæld ud af en medarbejder, fordi vi havde sat os der. Men der var ikke noget at gøre, vi blev siddende, indtil vi skulle af ved Københavns Hovedbanegård. Da vi så var kommet på det tog, som skulle køre til Aarhus, skulle vi stoppe i Roskilde pga. tekniske problemer. Der tænkte 2.b, at vi aldrig ville nå hjem. Efter noget tid kørte toget dog igen og vi var nu på vej hjem til Aarhus og stødte heldigvis ikke på flere problemer.

Skrevet af Ayse og Sarah

I tog på vej til København

Lige ankommet til Københavns Hovedbanegård

Norwegian fragtede os fra Kastrup til Edinburgh

The birthplace of Harry Potter

Inde i hjertet af Edinburghs gader ligger et meget helligt, om end et meget berømt sted, hvor alskens turister valfarter til. Det omtalte 'sted' er
The Elephant House. En café, restaurant, et mødested, et samlingspunkt og ikke mindst FØDESTEDET for JK Rowlings fantastiske Harry Potter univers. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, da jeg stod uden for caféen.

Så bered jer, Harry Potter fans! Her emmer det af autentisk Harry Potter følelse, og er man ikke så meget en JK Rowling freak, ja så kan man nyde de mange billeder på væggene, den fantastiske service og generelt bare den ro, der hersker i caféen.
Et anerkendende nik fra en medarbejder, da jeg trådte ind i caféen, beroligede mig i min overvældelse af følelser. Da jeg spurgte en venlig pige om wifi, som egentlig koster et pund, ja så lagde hun beskedent en lille seddel med et password, så jeg kunne connecte mig til diverse ting på min mobil, og tage billeder til dette indlæg. Det er service og høflighed på højeste plan. Det kunne man lære noget af i Danmark.

Det er trods alt, rundt regnet, TO årtier siden, at Harry Potter kom til live, og at tænke på, hvor stor indflydelse historierne stadig har på teenagere såvel som voksne, er helt magisk.

Skrevet af Ditte

Facaden af The Elephant House

Fan-inkarneret Harry Potter toilet

Billedramme med billeder fra de første spadestik til det magiske univers

The Real Mary King's Close

Vidste du at man engang har bygget en by ovenpå en by? Det har man netop gjort i Edinburgh i Skotland, hvor "The Real Mary King's close" er et eksisterende bevis på dette. 
På The Real Mary King's, fik vi en rundvisning rundt i rester af en nu underjordisk by, som er blevet gjort til en form for museum. Mørke dystre rum indrettet med dukker der viser menneskene fra denne tid, og en guide der formår at fortælle de daværende forhold på en humoristisk, men også realistisk måde, skaber tilsammen en stemning, der gjorde det til en spændende, interessant og sjov oplevelse. Dette forbliver et uforglemmeligt minde.

Skrevet af Rikke T, Rikke G, Ditte og Lasse

Indgangen til "The Real Mary King's Close"

Rollespillende kvinde udenfor

Bog til salg i museet

Kærlighed ved første trut

Da vi først fik at vide, at vi skulle til Skotland, var vores største ønske at blive en del af sækkepibekulturen. For os, er Skotland landet hvor sækkepiben er i højeste kurs, det er landet hvor de rødhårede kiltbeklædte middelaldrende mænd har spillet sækkepibe siden barnsben.

Derfor valgte vi, da muligheden opstod, at investere i en sækkepibe, (dog juniorudgaven, da voksenudgaven var for dyr), da vi følte det var på tide, at vise omverdenen vores skjulte talent. Et talent vi alle med det samme vidste vi var i besiddelse af, første gang vi truttede i det skotskternede nationalinstrument. Vi forlod den lokale souvenirbutik med vores fremtid i hænderne, stolte som få! En umiddelbar og overvældende følelse af et stærkt tilhørsforhold til den skotske sækkepibekultur, var nok til at vi slet ikke kunne få nok af at spille. Det siges, at skotterne har taget sækkepiben og dens musik til et niveau, som andre lande kun kan drømme om. Derfor var presset også rimelig stort, da vi for første gang skulle ud og optræde med vores tro følgesvend. Vi har produceret en video, i forhåbning om, at give jer et indtryk af vores nytilkomne kærlighedsforhold til det ikoniske instrument.

Skrevet af Zina, Sofie og Frederikke - Bagpipe Bitches

Mødet med MSP´erne fra SNP

I dag var vi inde i det skotske parlament og her mødte vi tre medlemmer af ”Scottish National Party”. Vi havde mulighed for at spørge dem om diverse spørgsmål angående skotsk politik. I sagens relevans spurgte vi dem hvorfor de ville have et uafhængigt Skotland. Argumenterne de havde, var velbegrundede og de virkede oprigtige i deres søgen efter et Skotland styret af skotter - og ikke af Westminster, hvor The UK Parliament begår sig til daglig. Nogle af de vigtigste pointer de havde, var at deres modstandere forsøger at skræmme dem fra at stemme ”ja”, i form af argumenter som fx at de ikke kan klare sig selv økonomisk, de vil blive smidt ud af EU og at de vil blive nødt til at oprette en ny møntfod. SNP medlemmerne afviste dog hurtigt disse kommentarer, da de pointerer at Skotland faktisk sender flere penge til England end de modtager og at de ikke behøver olien i Nordsøen for at bære deres økonomi, men at det blot er en hjælp i forhold til at styrke velfærdssystemet som SNP, som på nuværende tidspunkt er landets klart største parti, gerne vil. I forhold til EU, mener repræsentanterne heller ikke at det er realistisk at de bare bliver smidt ud af EU hvis de får uafhængighed, eller at de vil have svært ved at indtræde i unionen hvis dette skulle være tilfældet. Alt i alt en spændende samtale med de skotske parlamentsmedlemmer, som præsenterede deres holdning på en fin og forståelig måde.

Skrevet af Søren, Johan og Jonas

Et gæstfrit land

Trods vores fordomme - og måske også andres - om den aggressive, skaldede, rødhårede samt højtråbende skotte, føler vi, at vi er blevet overraskende godt taget imod her i Skotland. Det første positive indtryk indtraf, da vi satte foden ind på den første pub. "Rabbie Burns" var navnet på denne og ejeren Henry James vinkede os indenfor og ned i sæderne med et varmt "Come on in boys, get comfortable". Vi bestilte vores øl (nogen vil sige det smagte af æblejuice), alt i mens Henry fortalte os passioneret om alle de seværdigheder der skulle ses mens vi var her. Vi gik derfra med maver fyldt af fortyndet Guinness.

Og nu til den skotske høflighed;

Vi får en generel følelse af, at der hersker en gennemført ærlig høflighed blandt de såkaldte "pedestrians" og andre menige, når man begår sig på gaden. Man får et "I'm sorry" med et smil, hvis vedkommende står i vejen eller hopper ind i én. Et "thanks man", når man selv flytter sig for nogen. Disse små bemærkninger og smil der gør dagen bedre.

Til sidst kan vores parlamentbesøg nævnes, hvor vi interviewede 3 medlemmer af det skotske parlament. De var nede på jorden, de var åbne, humoristiske, og som elever og unge blev vi taget enormt seriøst.
Et høfligt land, et smilende land og et gæstfrit land.

Skrevet af Sebastian og Jón

The Royal Mile

Vi har valgt at skrive om "The Royal Mile." Vores egentlige plan var at skrive om vores færd gennem Edinburgh for at opstøve J. K. Rowling's hus og derfra lave en rapportage og give et indblik i hendes liv. Dette har vist sig problematisk, da hun bor ret langt væk :'( Derfor har vi lavet et diskret emneskift til noget mere nærliggende, - den royale mil, en stor gade med en endnu større historie. The Royal Mile ligger i Old Town og er her den mest travle turistgade. En af de utallige sidegader hertil er Blackfriar Street, hvor vi er indlogeret på et hostel kaldet "Smart City Hostels." Uden at komme for langt væk fra vores egentlige emne, kan vi fortælle at det er et helt fint sted vi bor; selvom det er et hostel er der både bar med poolborde, fine værelser med toilet og mulighed for soignering, vaske ægte 'english breakfast' med middelmådige skramle æg, abnormt store ægte danske baconskiver, overraskende gode pølser, baked beens som kun Heinz kan lave dem og champignon i endeløse mængder.

For at vende tilbage, The Royal Mile er, som navnet antyder, omtrent en skotsk mil lang (1.81km) der strækker sig mellem 2, i historisk kontekst, nævneværdige steder, nemlig Edinburgh Castle der huserer de skotske kronjuveler i den ene ende og Holyrood Palace i den anden. Edinburgh Castle var vi faktisk oppe at se i dag, en spændende, storslået og majestætisk seværdighed. Et større emne som vi ikke vil dække i dette indlæg, men som Ayse og Sarah senere vil komme ind på. 

For historisk at runde milen af, kan vi fortælle at det i gamle dage var gaden hvor de rige boede og handlede. Selv i dag bliver der handlet meget på The Royal Mile, fx i Subway hvor vi spiser vores daglige frokost: En foot-long sandwich med tilhørende kop med sodavand som desuden må fyldes op gratis. Med denne relativt brugbare information om menu-muligheder på Subway, vil vi sige tak for jeres opmærksomhed - Vi håber i fortsat vil følge med på vores blog og læse de andre interessante opslag der er i vente.

Fred med!

Skrevet af Jonas, Sebastian, Søren og Arne Emil

The Royal Mile

En af de utallige Whisky Shops på Milen

Sofie blev del af en gadeoptræden, der involverede jonglering med tændte fakler